Autocamperplads i Ribe
Pladsen er åben fra den 1. marts til den 1. november.
Når man har bestilt sin plads modtages en kode via SMS, som giver adgang til bommen og servicefaciliteterne.
Rejser du i autocamper og leder efter et sted at holde pause tæt på Ribe? Hos Kammerslusen tilbyder vi en hyggelig autocamperplads med en helt særlig beliggenhed midt i naturen.
Pladsen ligger direkte ved Nationalpark Vadehavet, så du kan vågne op til udsigten over marsken, Ribe Å og digerne. Samtidig er du kun få minutter fra Ribe centrum – Danmarks ældste by med masser af kultur og historie.
Hos Kammerslusen får du det bedste fra begge verdener: naturen lige uden for døren og adgang til både hotel og restaurant. Mange autocamper-gæster vælger at spise frokost eller middag i restauranten, inden turen går videre.
Vi tilbyder plads til både kortere stop og længere ophold. Her er ro, natur og faciliteter, der gør det nemt at parkere og nyde dagen.
Så hvis du leder efter autocamperplads i Ribe, er Kammerslusen det oplagte valg.
Åben i sommerhalvåret
Pladsen må anvendes som Autocamperparkeringsplads i perioden 1/3 til den 1/11
Forhøjet vandstand
Pladsen skal forlades og lukkes ved varsel om forhøjet vandstand. Det er DMI`s 1-7 timers vandstandsprognose der er gældende, hvis vandstanden når eller overstiger 3,9m for Højer, Ribe eller Esbjerg.
48 timers ophold
Parkering er tilladt maksimalt 48 timer.
Vis hensyn
Du bedes vise andre Autocampergæster hensyn og være opmærksom på, at støjende adfærd ikke er tilladt.
Nyd stilheden
I tidsrummet kl. 23-07 skal der være ro på pladsen.
Kun for autocampere
Ophold i campingvogne og telte, samt benyttelse af fortelt på autocampere ikke tilladt.